Den første sansehave

Skrevet af:Annelies Dannevang
Dato: 23. Aug. 2013

Så er sansehaven en realitet!

Efter blot nogle måneders begejstrede forberedelser er vor første sansehave blevet anlagt ved Vidarskolens tidligere børnehave!

Der står de nu i hver sin femstjernesegment: krydderurterne vifter stolt med deres duftende blade, roserne inviterer bierne til et sødt sensommermåltid og blåbærrene kalder på  ivrige børnefingre.

Mellem stjernespidserne står de små piletræer og indbyder til gemmelege, lidt videre venter klangfisk og klangstav på de små musikanter. Bålpladsen i midten med bænkene omkring lover utallige hyggestunder med pandekager, historier og sang.

De friske robiniestolpe danner både den smukke femstjerneform, og grænsen til verden udenfor haven.

Et helt lille univers af duft, smag og klang, en oase af hygge og ro: alt er klar til børnenes ankomst!

Emner: Sansehaver


Skriv en kommentar